Mangler der en skole i Løgstrup City???

Jeg mødte to ansatte fra skønhedssalonen, Laura og Clara fra 4.c og spurgte, om de ikke havde savnet en skole i Løgstrup City i denne uge.

“Nej, slet ikke” svarer Clara. ” I stedet for at gå i skole har vi brugt noget tid i cafeen, og i dag skal vi også en tur i biografen og se en spændende film”.

“Vi har også haft travlt i skønhedssalonen, hvor vi har lagt makeup, lagt neglelak og ansigtsmaling på og delt en masse lodder ud” , supplerer Laura.

Begge piger glæder sig til, at deres forældre kommer i dag. Så vil de forsøge at overtale dem til at få noget ansigtsmaling, noget sminke eller lignende, men de var ikke alt for optimistiske om, hvorvidt de turde.

Hertil vil avisens udsendte tilføje, at han i tirsdags i frisørsalonen fik to smukke farver lagt på et kedeligt og gråt overskæg med et fantastisk resultat til følge. Og da skønhedssalonen er lige så professionel, som frisørsalonen, kan projektet anbefales kraftigt til tvivlende forældre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *